Jette Emborg Nielsen

Liste DMO - Stat, Region og Kommuner
Kommune København
Om kandidaten

Jeg arbejder som konsulent på en stor social- og sundhedsskole. Her har jeg været i 17 år. Jeg arbejder med ledelses- og sekretariatsbetjening, kvalitetsarbejde og organisatorisk udvikling. De seneste 2 år har jeg været valgt som tillidsrepræsentant (har tidligere været TR-suppleant og konstitueret TR). Her arbejder jeg løbende for forbedring af medarbejdernes vilkår, f.eks. ift. lønudvikling, inddragelse af medarbejdere i beslutninger via MIO (medarbejderindflydelsesorgan) og afholder jævnligt AC-netværksmøder, hvor vi forholder os til arbejdsvilkår og lign.

Om kandidatens valgprogram

Hvis jeg bliver valgt, vil jeg arbejde for forsat forbedring af løn- og arbejdsvilkår for akademiske medarbejdere. Som TR på en arbejdsplads har vi en vis mulighed for indflydelse på f.eks. OK-resultater, men ved at komme endnu tættere på beslutningerne i en sektor-bestyrelse, vil jeg i højere grad kunne være med til at præge DM's fokusområder for offentlige ansatte akademikere. Derudover er det vigtigt for mig at være i øjenhøjde med medlemmerne og være lydhøre ift., hvad der betyder noget for dem for at have et godt arbejdsliv. Det kan f.eks. være fleksibilitet, behov i arbejdslivet som ny-uddannet vs. seniorer og en ordentlig og rimelig lønudvikling.