Jan Olof Christian Nehlin

Liste DMO - Stat, Region og Kommuner
Arbejdsplads Hvidovre hospital
Kommune Hvidovre
Om kandidaten

I valgperioden 2022-2024 har jeg været delegeret ved DM-kongressen, hvor jeg har deltaget aktivt. Siden 2019 har jeg også været aktiv i DM's Netværk Meningsfuld SenKarriere.

Jeg er cand.scient. i celle- og molekylærbiologi, og jeg har en doktorgrad i medicinsk videnskab. Som senior-forsker og lektor på Københavns Universitetshospital-Hvidovre arbejder jeg med klinisk forskning i alders-relaterede sygdomme, deres årsager, mekanismer og interventioner for sund aldring.

Om kandidatens valgprogram

Jeg stiller op til sektorbestyrelsen i DM Offentlig, fordi jeg brænder for at bryde den fordom, at medarbejdere over 50 år er mindre produktive. Denne opfattelse skaber en ond cirkel, som risikerer at splitte generationer. Det er vigtigt at synliggøre seniorerne i DM, 50+, og sikre, at DM's visioner omsættes til handling. Vi skal skabe rammerne for et bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsliv, og det kræver et levende demokrati, hvor DM’s medlemmer inddrages og deres stemmer høres.

Som bestyrelsesmedlem i DM Offentlig vil jeg arbejde for:
• At alder ses som en ressource, ikke en byrde. • Øget synlighed for seniorer, 50+, i DM.
• Adgang til efter- og videreuddannelse for medarbejdere over 50 år.
• Øremærkning af kompetencemidler til ansatte over 50 år.
• Styrkelse af demokratiet i DM, så det bliver endnu mere medlemsstyret.
Jeg håber på jeres stemme, så vi kan bygge bro mellem generationerne og gøre demokrati til handling.