Liste DMO - Stat, Region og Kommuner
Arbejdsplads Erhvervsstyrelsen
Kommune Køge
Om kandidaten

Efter endt uddannelse (cand.it) arbejdede jeg nogle år som IT-konsulent i det private. Efterfølgende har jeg arbejdet i det offentlige – først for IT- & Telestyrelsen og siden i Erhvervsstyrelsen, hvor jeg desuden har fungeret som tillidsrepræsentant siden 2012 og som næstformand i MSU de sidste seks år.
Ved siden af har jeg siddet i DM Offentligs (DMO) samt i DM’s hovedbestyrelse i en årrække. Derudover sidder jeg i forbrugerrådet TÆNKs bestyrelse, ligesom jeg sidder i byrådet i Køge.

Om kandidatens valgprogram

I DMO arbejder vi på at løse de udfordringer, medlemmerne møder i deres arbejdsliv. En af de største udfordringer er ønsket om en bedre balance mellem arbejde og privatliv, så der er tid til børn, familie og personlige interesser. Derfor skal øget fleksibilitet prioriteres højt.

Undersøgelser viser, at fleksible arbejdsforhold reducerer både stress og sygedage, hvilket forbedrer balancen mellem arbejde og familieliv. For eksempel oplever mange, at hjemmearbejde mindsker presset i hverdagen og gør det lettere at få dagligdagen til at hænge sammen.

En fire-dages arbejdsuge bør også undersøges, da det kan øge produktivitet og samtidig give de samme fordele som fleksible arbejdstider.

Jeg vil arbejde for, at DM aktivt fremmer bedre vilkår for offentligt ansatte, så de oplever mindre pres og en sundere balance mellem arbejde og privatliv. Offentligt ansatte er kernen i vores velfærdssamfund, og det er derfor nødvendigt, at vi kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.