Annette Hou Adrian

List Fagforeningslisten
Workplace Novafos A/S
Education Kandidatuddannelser (civilingeniør)
Field Civilingeniør una
Hvem er jeg?

Jeg har nu igennem 6 år været medlem af fagforeningslisten og har siddet i repræsentantskabet i denne periode.
Jeg arbejder i Novafos med fremtidens spildevandsrensning.
Mit drive er at være med til at sikre en bæredygtig fremtid med gode arbejdsvilkår.

Hvorfor stiller jeg op?

Jeg stiller op for fagforeningslisten, fordi bedre arbejdsvilkår og grøn omstilling kun kan sikres gennem en stærk fagforening der har fokus på kollektive løsninger og fælles fodslag. En fagforening der løfter på både den korte og lange bane. Så at være fagforening handler ikke længer bare om løn og barsel men også om en bæredygtig fremtid. Og det er det som vi samles om i Fagforeningslisten.

  • Jeg mener at en stærk fagforening er nødvendig for at sikre et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle og ikke kun en snæver gruppe "normale", der er robuste og selvstændige og ikke har behov for ledelse. Lidt karikeret så kan det opleves som om, at det er den type, der bliver efterspurgt og værdsat af arbejdsgiverne. Der skal være plads til alle og plads til, at man her forskellig behov for arbejdstid og opgaver på forskellige steder i livets faser. Hvis vi skal have ret til nedsat tid, når vi har brug for det for at få livet til at hænge godt sammen, så har vi brug for en stærk fagforening. Det kommer ikke bare af sig selv. 

Vi skal som fagforening også sikre at der er en klode til vores efterkommere og her har vi som fagforening også en vigtig rolle. Som IDA medlem er vi dem der er med til at skabe fremtiden og det forpligter os i vores arbejde og vores fagforening. Derfor er en stærk fagforening også en fagforening der løfter samfundsmæssige udfordringer som grøn omstilling og ligestilling i bred forstand.

Hvorfor skal man stemme på mig?

Hvis du mener at det er vigtig, at vi står sammen om at skubbe regering og arbejdsmarkedet i en bæredygtig retning i et langt højere tempo end der er i dag, så er jeg din kandidat der har fokus på

  • At mobilisere den grønne omstilling nedefra 
  • At ligestillingskampen stadig kræver kræfter og opmærksomhed
  • At arbejdsmarkedet skal rumme os alle uden diskriminering
  • At vi skal have ret til fleksible arbejdstider gennem arbejdslivet
  • At vi skal værdsætte alle uanset køn, alder, unikke kvaliteter, religion, og meget mere og sikre lige løn for lige arbejde.