Thomas Damkjær Petersen
List | Fagforeningslisten |
Age | 69 |
Workplace | Ikke angivet |
Education | Civil ingeniør |
Field | By og trafikplanlægning |
Jeg var formand for IDA fra maj 2016 - maj 2022. Det har været en fornøjelse at være formand, vi havde et godt samarbejde i HB og har en meget velfungerende administration. Det har betydet at IDA har flyttede sig meget i den rigtige retning i de 6 år. IDA er blevet kåret til Danmarks bedste fagforening 2 gange i perioden!
Før jeg blev formand for IDA var jeg medlem af Hovedbestyrelsen i IDA og har været det siden Fagforeningslisten fik valgt 6 personer ved valget i IDA i 2010. Fra 2013 blev jeg også medlem af forretningsudvalget.
Jeg var formand for de Offentligt ansatte ingeniører i DK - ca. 11.000 medlemmer af IDA fra 2010-2016. Jeg har været tilknyttet bestyrelsen på den ene eller anden måde gennem mere end 25 år. Jeg var Tillidsrepræsentant på min arbejdsplads, før jeg blev formand for IDA og var det i mere end 30 år. Jeg var næstformand i Movias Hovedudvalg, og har været det i godt 20 år. Jeg har, som IDAs repræsentant, været medlem af ACs offentlige forhandlingsudvalg fra 2000-2009 og igen fra september 2013-2016. Og der forhandlet de offentlige overenskomster på IDAs vegne i 2002, 2005, 2008 og 2015.
Jeg var IDAs repræsentant i pensionskassen DIPs bestyrelse fra 2015-2016, og arbejdede aktivt for fusionen med DJØFs pensionskasse. Som jo er blevet til P-plus.
Fra 4. januar 2019 til november 2020 var jeg formand for Akademikernes A-kasse.
Jeg stiller op til Repræsentantskabet, og vil gerne styrke Fagforeningslistens indflydelse til glæde for medlemmerne.
Der skal endnu mere fokus på Fagforeningsarbejdet i IDA, det kommer alle medlemmer af IDA til gode.
IDA skal fortsat bygge sin vision på FNs 17 mål for en bæredygtig udvikling af verden.
Jeg tror på at fællesskab gør stærk, og derfor har Fagforeningslisten arbejdet for at fastholde det stærke fællesskab i AC, senest ved de offentlige overenskomster i foråret 2024.
Jeg tror på at solidaritet og fællesskab går forud for egoisme og individ. Jeg vil slås for dem, der har vanskeligt ved at have overskud til selv at tage kampen op mod overmagten.
Jeg går altid efter resultater, og derfor har Fagforeningslisten bidraget til IDAs udvikling. Fagforeningslisten har stået bag alle budgetter siden vi kom med i Hovebestyrelsen i 2010.
Jeg har politisk erfaring som formand for den landsdækkende organisation Skole og Forældre fra1998-2008