Liste Familielisten - Familie Job og Fritid
Arbejdssted Pensionist
Uddannelse Teknikumingeniør
Retning Bygge og anlæg.
Hvem er jeg?

Positiv og udadvendt ingeniør, der følger med i udviklingen og forsøger at påvirke samfundet positivt.

Er aktiv frivillig i forskellige sammenhænge.


Hvorfor stiller jeg op?

Jeg vil gerne gøre en aktiv indsats for vores fælles natur, samfundet i almindelighed og IDAs medlemmer i særdeleshed.

Hvorfor skal man stemme på mig?

Man skal stemme på mig, fordi en stemme på mig er en stemme for hele familien.
Man skal stemme på mig, fordi en stemme på mig er en stemme for naturgenopretning.

Mine 2 vigtigste mærkesager er:

Stabil og fossilfri energi.
Med en urolig verden er det vigtigt, vi i fremtiden selv kan producere den energi, vi har brug for. Vind og sol er gode supplementer, men løser ikke problemet en kold julenat med vindstille, uanset hvor meget vi har plastret vor natur til med vindmøller og solcelleparker.

Da vi, af hensyn til klimaet, skal udfase olie og gas, er det vigtigt, vi omgående går i gang med at finde et alternativ.
Som jeg ser det, er kernekraft den eneste mulighed, vi har på nuværende tidspunkt.

Derfor skal vi i gang nu! Snak alene gør det ikke.

Genopretning af naturen og beskyttelse af kultur og samfund.
Overalt i landet ser vi åer og bække, der ikke bliver vedligeholdt, og dermed ikke kan lede overfladevandet væk i tilstrækkelig grad.

Gudenåen ved Silkeborg og Storåen ved Holstebro giver mange problemer for borgerne, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre i en fremtid, hvor vi venter stigende nedbør.
I de sidste 20 år har vi, på grund af manglende afledning af vandet, set en stigning i grundvandsspejlet samtidig med stigende problemer med iltsvind i vore farvande.

Er der en sammenhæng? Jeg tror det.


Kandidater i