
Marie Louise Esbech
Liste | Ingeniør & TeknologiListen |
Arbejdssted | Ferrosan Medical Devices A/S |
Uddannelse | Civilingeniør |
Retning | Kemi |
Jeg er Civilingeniør indenfor Kemi og har arbejdet mange år i den pharmaceutiske medicinal industri, men har i den senere tid arbejdet indenfor medical devices. Har arbejdet en del som projektingeniør og har været en del år i Regulatory Affairs. Pt er jeg projekt-QA. Jeg bor i Værløse med min mand og tre skønne børn.
Jeg bruger en del af min tid som frivillig i IDA og arrangerer en masse gode
arrangementer for vores skønne medlemmer i alle aldre. Jeg er formand i to bestyrelser i Nordsjælland (Furesø/Egedal og Ungeudvalget) og er medlem af Regionrådet i
Nordsjælland. Jeg gør mit bedste til at ryste IDA medlemmer sammen og gøre det
til et rart sted at være.
Jeg har tidligere været en del af IDA Talent uddannelsen, hvor jeg har udviklet mig selv og fået bedre forståelse for strategiudvikling og
bestyrelsesarbejde samt konflikthåndtering. Det giver mig personligt meget, at
kunne udvikle mig gennem arbejdslivet, privat og kompetencemæssigt, at netværke
med andre fagligt stærke teknologinteresserede.
Ingeniør & TeknologiListen er den liste, som jeg spejler mig bedst i samt bedst varetager mine interesser. Det er teknologiinteressen, der driver værket, og jeg synes, at det er enormt vigtigt, at listen bliver godt repræsenteret i repræsentantskabet og i hovedbestyrelsen.
Listen kæmper for en lang række mærkesager, som vi synes er vigtige for os, herunder at foreningen er til stede i hele landet og med stærk lokal repræsentation. Det medfører, at foreningen er forankret lokalt og forbliver tæt på sine medlemmer. Det er også vigtigt, at foreningen iagttager de bevægelser, der sker i samfundet, så den kan ændre sig dynamisk og tilpasse sig til medlemmerne og tendenserne i samfundet generelt.
Det er forsat vigtigt, at IDA påvirker verdenen og politikkerne lokalt, nationalt og globalt, så videnskab og fakta kommer til at tegne den vej, vi skal bevæge os. At vores viden medvirker til at udvikle andre medlemmer, og at vi bidrager konstruktivt til at øge væksten, samfundssindelaget og teknologi-forståelsen i Danmark. Viden forpligter, men den er ikke meget værd medmindre den kan forklares og formidles.
Derudover vil jeg være synlig i mit arbejde med at lave en masse gode sociale IDA arrangementer til vores mange IDA medlemmer. Alle IDA medlemmer kan deltage i lige så mange arrangementer de ønsker.