Om kandidaten

Jeg er historiker og arbejder som museumsinspektør & arkivar på Museum Nordsjælland.

På hjemmefronten bor jeg i Brønshøj med min kæreste Signe og vores tre børn på 5, 7 og 16 år.

Samtidig er jeg forperson for DM's kultur- og medieansatte + medlem af DM's hovedbestyrelse.

Tidligere har jeg bl.a. været ansat på Nationalmuseet, Rigsarkivet og Billund Museum. Her har jeg været engageret i skabe stærke fællesskaber. Bl.a. som tillidsvalgt.

Engagementet har været drevet af en tro på, at vi vidensarbejdere kan mere, når vi står sammen.

Det driver mig også i mine aktiviteter i DM i dag.

Om kandidatens valgprogram

Jeg vil et retfærdigt og rummeligt arbejdsmarked. 

Jeg vil et samfund, hvor vi investerer i viden, kultur og lige muligheder. 

Og så vil jeg støtte DM’erne i at skabe meningsfulde og bæredygtige arbejdsliv.

Det kræver, at vi udvikler DM til et endnu stærkere fællesskab.

Derfor stiller jeg op til hovedbestyrelsen.

Her vil jeg arbejde for fastholde DM som en skarp stemme i den offentlige debat, for at styrke medlemsdemokratiet og for at skabe respekt om både store og små faggruppers arbejde.

Jeg har også siddet i hovedbestyrelsen i den seneste periode. Her har mine centrale sager bl.a. været kampene mod akademikerbashing, mod usikre og prekære jobvilkår og for at vise offentligheden, at det har enorm værdi at have vidensarbejdere fra mange fag. For det styrker både økonomi og sammenhængskraft i samfundet. 

Samtidig har jeg arbejdet for, at DM bliver mere nærværende på medlemmernes arbejdspladser.

Det arbejde brænder jeg for at fortsætte. Derfor håber jeg på din stemme til valget.