Liste DM Kultur + Information + Medier
Arbejdsplads DM Digi - DM Kultur og Medier
Eksterne henvisninger
Om kandidaten

Fagbevægelsen og faglige fællesskaber er en hjertesag gennem mange år. Jeg har erfaring med både bestyrelsesarbejde, interessevaretagelse og forhandlinger efter ni år som formand i Forbundet Kultur og Information (KI).

Jeg er uddannet cand.scient.bibl i 2010 med erhvervserfaring fra både biblioteker, interesseorganisationer og private virksomheder.

Jeg stiller op til DMs hovedbestyrelse for at være med til at videreudvikle DM. Medlemmerne skal fortsat opleve en stærk fagforening der leverer skarp rådgivning, faglig udvikling og netværk, samt synliggører medlemmernes samfundsmæssige værdi

Om kandidatens valgprogram

Som kandidat vil jeg bidrage med erfaring, viden og kompetencer med fokus på tre områder:

• DM i forandring
DM skal tilpasse sig medlemmernes behov og forandringer i både det offentlige og private arbejdsmarked. Jeg vil arbejde for en åben og inkluderende fagforening, der understøtter medlemmerne i de klassiske fagforeningstemaer, samt favner behovene for fleksibilitet og bæredygtige (arbejds)liv.

• DM’ernes trivsel og faglighed i centrum
Medlemmernes trivsel og faglige udvikling skal være kernen i alt hvad DM gør. Fokus skal være på at styrke fokus på netværk, tillidsvalgte og efteruddannelse. Medlemmerne skal styre og have greb om forandringerne i arbejdslivet og fagligheden – ikke mindst med kunstig intelligens som aktør.

• DM som stærk forhandlings- og interesseorganisation
DM skal vise at medlemmerne skaber værdi i samfundet. Faglighederne i DM er mange, og det skal være en styrke indadtil, såvel som udadtil, for at være en attraktiv forhandlings- og samarbejdspartner.