Thorkild Vestergaard

Liste Pensionistlisten
Arbejdssted Pensionist
Uddannelse Civilingeniør
Retning Byggeri og anlæg
Hvem er jeg?
Jeg var i mange år ansat ved Viborg Kommune i afdelingen Trafik og Veje i Teknisk Forvaltning.
Jeg har været formand for de kommunalt ansatte ingeniører og var alle årene i Viborg Kommune tillidsrepræsentant for ingeniørerne og i en del år også for mange af de øvrige AC’ere.
Jeg var i en del år den kommunale repræsentant i lønstatistikudvalget.
Hvorfor stiller jeg op?
Jeg vil stadig gerne tale ingeniørernes sag – også for de medlemmer, der er pensioneret eller på vej til at blive det. Man skal også som pensionist kunne opleve, at man kan få meget ud af at fortsætte med at være medlem af IDA

Jeg har tidligere stillet op for Fagforeningslisten og har nu valgt at stille op for Pensionslisten, for at kunne bruge min erfaring fra både ansættelsen ved Viborg Kommune og deltagelsen i forskellige grupper og udvalg i IDA til gavn for medlemmerne af IDA. Jeg mener, at jeg har et godt kendskab til IDA gennem arbejdet for de offentligt ansatte ingeniører. De ældre ingeniører besidder mange kompetencer og og har en faglig viden, som arbejdsmarkedet især i dag har særlig brug for. Mange af dem vil sikkert også blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de kan få nogle fleksible arbejdstider.

Hvorfor skal man stemme på mig?
Jeg vil gerne søge at gøre de ældre ingeniører mere synlige, så de fortsat kan bruge deres faglige viden i deres nærområde ved at hjælpe med uddannelse, mindre arbejdsopgaver og andet i lokalområdet.
På den måde kan de på en fleksibel måde være tilknyttet arbejdsmarkedet.
De vil sikkert også mange steder kunne bruge deres viden og faglighed gennem forskelligt frivilligt arbejde.

Kandidater i