Niklas Ulstrup Larsen
Liste | Yngrelisten |
Arbejdssted | Beumer Group A/S |
Uddannelse | Akademisk bacheloruddannelse |
Retning | Softwareudvikling, bach. |
Mit navn er Niklas, og jeg er 32 år gammel. Jeg er uddannet i Software Engineering og arbejder til daglig som Software Sales & Systems Manager. Som en del af samme generation som mange af jer yngre-end-andre under 40 år ved jeg, hvad det vil sige at stå midt i de udfordringer og muligheder, som præger vores liv – lige fra uddannelse og arbejdsliv til og familieliv. Derfor støtter jeg naturligt op omkring Yngrelistens mærkesager, som kræver fokus på et fleksibelt arbejdsliv og livslang læring, etik i teknologi, og påvirkning af den grønne omstilling.
Jeg har i flere år været engageret i Yngrelisten, og været en del af reprænsentantskabet som suppleant de seneste to valgperioder (siden 2019), og jeg brænder for at gøre en forskel for vores generation.
Jeg stiller op for Yngrelisten for at sikre, at vores generation i IDA bliver repræsenteret og hørt. 50% af IDAs stemmeberettiget medlemmer, alle medlemmer der er dimitteret, er i dag under 40 år gamle, men er kun repræsenteret ved 17% efter sidste valgperiode 2022-2025.
Os der er unge voksne står midt i livet, hvor mange store beslutninger skal tages – omkring karriere, bolig, familieliv og økonomi. Jeg mener, vi har brug for fagforeningspolitikere, der forstår disse udfordringer, og som kan kæmpe for større engagement i klimapolitiken.
Yngrelisten har siddet i formandskabet siden 2004, og jeg stiller op for at støtte op om den linje der er lagt i samarbejde med andre lister: En moderne fagforening der søger fornyelse og er en aktiv stemme i samfundsdebatten.
Jeg vil arbejde for, at vi får en stemme ved bordet og bliver en del af løsningen på de udfordringer, vi i IDA kan påvirke i samfundet samfund – både nu og i fremtiden.Du skal stemme på mig, fordi jeg vil kæmpe for vores generation. Jeg forstår de udfordringer, vi står over for – hvad enten det handler om at fremme generationsskiftet, få bedre barselsforhold, sikre flere jobs til unge eller skabe grøn omstilling med øje for fremtidens behov.
Jeg vil være en stemme for dig, der ønsker konkrete løsninger, mere handling og mindre tom snak!
Din stemme på mig er en stemme for en politiker, der ser verden fra vores generations perspektiv – og som tør tage kampen for de værdier og løsninger, vi har brug for.
Yngrelistens mærkesager er:
· Fokus på ’Grøn omstilling’
· ’Fremtidens arbejdsmarked skal gøres fleksibelt’
· Sikring af ’Etik i teknologi’ og
IDA som ’din livslange karrierecoach’ uanset hvor du er i din karriere.