Liste SDG Partiet | SDG Alliance
Arbejdssted Aalborg Universitet, FIB13
Uddannelse Kandidatuddannelser (civilingeniør)
Retning Civilingeniør una
Hvorfor stiller jeg op?

Jeg stiller op til valget i IDA, fordi jeg gerne vil have sat gang igen i IDAs energiplaner og IDAs Klimasvar. Dette arbejde har haft stor og god indflydelse på at fremme vedvarende energi og alle de andre gode teknologier vi behøver i den grønne omstilling. Desværre er arbejdet gået i stå pga. diskussionen om Atomkraft. Det er OK at diskutere Atomkraft, men det bør ikke sætte IDAs arbejde for vedvarende energi i stå. 

Jeg stiller op for SDG Partiet som udgør en unik mulighed for at styrke IDA som en fremtidsorienteret, medlemsdrevet organisation, der går forrest på vigtige samfundsspørgsmål. Vi har mange stærke kandidater der vil sikre at IDA forbliver en dynamisk, inkluderende og innovativ forening, der støtter sine medlemmer gennem hele deres karriere.

Vores centrale mærkesager er:

  • Fremme af bæredygtige løsninger: At støtte den grønne og cirkulære omstilling ved at bringe medlemmernes ekspertise i spil.
  • Styrkelse af forskning og innovation: At arbejde for flere midler, uafhængighed og bedre arbejdsvilkår i forskningsmiljøer.
  • Fleksible og inkluderende arbejdspladser: At styrke arbejdsmarkedspolitikker, der afspejler medlemmernes forskellige behov, herunder fleksible arbejdsvilkår, barselsorlov og bedre rammer for iværksætteri.
Hvorfor skal man stemme på mig?

Du skal stemme på mig, så vi igen kan få sat gang i IDAs arbejde med IDAs Klimasvar. Som en del af SDG Partiet kæmper jeg for:

  • Bæredygtighed: At accelerere den grønne omstilling gennem klimaansvarlige og cirkulære valg og støtte til målopfyldelse for 2035 og 2050.
  • Diversitet: At udnytte potentialet hos alle STEM-professionelle gennem ligestilling, inklusion og reduktion af ubevidste bias.
  • Globalisering: At finde internationale løsninger på grænseoverskridende problemer og styrke støtten til medlemmer med internationale karrierer.

Stem på mig, hvis du ønsker at støtte en proaktiv og visionær liste der arbejder for at IDA forbliver modig, relevant og handlekraftig. Lad os forme en bedre fremtid sammen!

Kandidater i