
Hans Henrik Halvbjørn
Liste | Bæredygtig Ledelse |
Alder / Age | 31 |
Arbejdssted / Workplace | Københavns Kommune, Koncern IT |
Uddannelse / Education | Cand. polyt. (DTU) |
Retning / Field | Planlægning, Innovation og Ledelse / Engineering Management |
Jeg er en meningsdrevet københavner med aner i det vestsjællandske, der brænder for at skabe de bedste muligheder for, at andre sammen kan udvikle en bedre verden. Jeg leder ud fra en anerkendende, systemisk og narrativ tilgang og jeg elsker at engagere mig, mine medarbejdere og kolleger i udfoldelsen og løsningen af komplekse udfordringer.
Professionelt er jeg koordinator/teamleder i Koncern IT (Københavns Kommune), hvor jeg arbejder med professionalisering af rammerne for kommunens it-anskaffelser, it-projekter og it-drift.
Jeg har en veludviklet æstetisk sans og har altid gang i et eller flere indretningsprojekter, gror mange og store planter i min lille stuelejlighed og reflekterer ofte med en god kop kaffe eller en lang gåtur. Jeg nyder ofte Københavns små oaser med både liv og ro og leder altid efter den næste sublime madoplevelse. Jeg udmærker mig i far-humor og nyder at grine sammen med andre.
På trods af min alder, har jeg allerede 15 års ledelseserfaring - de fleste af dem fra frivilligt arbejde. Jeg har derfor allerede en stor erfaring med at bedrive ledelse gennem mit samarbejde med andre frivillige.
Inden for de seneste par år er jeg begyndt at konvertere den viden til erfaringer i mit professionelle virke som teamleder i Københavns Kommune.