Kirstine Josephine Wambui Mundia Mandrup Pedersen

Liste DM Civilsamfund
Arbejdsplads Autismeforeningen
Kommune Københavns kommune
Eksterne henvisninger
Om kandidaten

Jeg er 35 år og bor i Sydhavnen i København. Jeg er uddannet cand.mag. i arkæologi og antropologi fra Aarhus Universitet i 2016. Til dagligt arbejder jeg i Autismeforeningen.
Erfaring fra DM:
- Bestyrelsesmedlem i DM Civilsamfund
- Medlem af Uddannelsesudvalget
- Medlem af Akademiker Bladets Advisoryboard
- Medlem af DMs ligestillingsnetværk
Udover fra mit arbejde, så jeg har også erfaring og et bredt kendskab til civilsamfundet fra engagement i andre organisationer, det er blandt andet; Danske Studerendes Fællesråd, Røde Kors Hovedstaden, Tænketanken Perspektiv og Enhedslisten

Om kandidatens valgprogram

Jeg ønsker at genopstille til bestyrelsen i DM Civilsamfund af den primære årsag, at jeg brænder for at forbedre arbejdsvilkårene i civilsamfundssektoren. Jeg har altid selv været ansat i civilsamfundssektoren flere forskellige steder, ofte prekært og altid uden at være dækket af ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Jeg genopstiller til sektorbestyrelsen i DM Civilsamfund fordi, vi, i DM, skal sikre at flere ansatte i civilsamfundssektoren får ordentlige løn og arbejdsvilkår. Jeg elsker at arbejde i civilsamfundssektoren, fordi civilsamfundet er fantastisk, spændende og løfter vitale samfundsopgaver hver eneste dag, men det betyder ikke at arbejdet er løn nok i sig selv. I DM skal vi løfte denne dagsorden ud i den offentlige debat, og helt konkret skal vi arbejde for at flere arbejdspladser i civilsamfundssektoren bliver overenskomst dækkede og får tillidsrepræsentanter.