Kristian Bruun Andersen

Liste DM Civilsamfund
Arbejdsplads Analyse & Tal
Kommune Aarhus
Om kandidaten

Jeg er cand.soc. Global Studies fra RUC og BA i Development Studies and Politics fra SOAS, University of London.

Jeg bor syd for Århus sammen med Johanne og vores tre børn.

Arbejdsmæssigt har jeg været i løse og faste ansættelser i to NGO’er, to fagforeninger, ét politisk parti og senest som analytiker i et medarbejderejet analysebureau, Analyse & Tal. Pt. er jeg på barsel med Solvej

I DM har jeg de sidste seks år bl.a. været i:
- Bestyrelsen for DM Privat og i seneste periode DM Civilsamfund
- Klub- og overenskomstudvalget for private
- Beskæftigelsesudvalget
- Kongresdelegeret

Om kandidatens valgprogram

KLIMA
Mange medlemmer arbejder til dagligt med at løse klima og biodiversitetskriserne. Deres viden skal bringes i spil.

LIGESTILLING
Med de nye barselsregler i hånden skal vi arbejde for mere betalt løn under partnerens barsel bl.a. ved OK.

PREKÆRE ANSÆTTELSER
Vi skal modvirke usikre ansættelser bl.a. ved at overenskomstdække flere. I samarbejde med andre rigtige fagforeninger skal vi lave tilbud til dem, som tilhører flere faggrupper.

DEMOKRATISKE VIRKSOMHEDER
Fra min tid i Analyse og Tal Aarhus kender jeg fordelene ved medarbejderejede virksomheder: godt arbejdsmiljø, indflydelse på arbejdet og fokus på faglig udvikling. DM skal fortsat være en central spiller i, at demokratiske virksomheder fylder mere i det danske erhvervslandskab.

FOR MEDLEMMERNE
Et DM uden aktive medlemmer er en døende forening. Derfor skal vi styrke måder, hvorpå man kan engagere sig i DM – særligt med fokus på de ind-fusionerede medlemmer.

Endeligt vil jeg have fokus på DMs tilstedeværelse vest for Storebælt.