Idahella Hyldgaard Bacher

Liste DM Leder
Arbejdsplads Astra
Kommune København
Om kandidaten

Siden jeg startede på biologistudiet på Københavns Universitet i 2001, har jeg været medlem af DM.
De sidste 4 år af min karriere, har jeg været ansat som teamchef i Astra - Det Nationale Naturfagscenter. Jeg er mellemleder med personaleansvar for 10 medarbejdere, og har ansvaret for nogle af Astras store projekter, og er samtidig arbejdsmiljøleder i organisationen.
Jeg har været ansat i Astra siden 2010. Inden jeg blev leder, arbejdede jeg som projektleder, og var valgt som TR i ca. 5 år.

Om kandidatens valgprogram

Jeg ønsker at stille op til DM leders bestyrelse, fordi jeg synes det er vigtigt at DM understøtter lederes udvikling og trivsel. Jeg mener at vi som fagforening skal blive endnu stærkere på at understøtte lederes arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Både ledernes eget arbejdsmiljø og ledernes egen trivsel, men selvfølgelig også at kunne lede et godt arbejdsmiljø på både offentlige og private arbejdspladser. Jeg er også optaget af, at DM skal arbejde for at understøtte samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledere. Jeg har tidligere selv været TR i 5 år, og har haft stor gavn af den erfaring i mit arbejde som leder. Jeg oplever et stort potentiale for et godt og konstruktivt samarbejde på mange flere arbejdspladser, hvis der kommer en større gensidig forståelse for den opgave som den anden part varetager.