Stillere

  • Opstillet af Ungeudvalg
  • Anne Cathrine Jensen

    Alder 31
    By 5260 Odense S
    Region Syddanmark
    Relevant erfaring Tidligere ‘ungekontakt’ - nuværende medlem af ungeudvalget og repræsentant i det europæiske samarbejde.
    Hvorfor ønsker jeg at stille op...

    Uretfærdighed er min drivkraft.
    Det er noget af det gennemgående jeg har mødt i mit frivillige arbejde - og det er det der gang på gang giver mig brændstof til at fortsætte.

    Noget af det jeg især har fokus på i ungeudvalget er, hvor stærkt vi står når vi står sammen. Hvordan vi unge med sclerose har et fælles fundament at bygge på, og vi kan nå så uendeligt langt når vi gør det sammen.

    Det er også derfor jeg er meget aktiv i det europæiske samarbejde, fordi vi her kæmper for at ændre ulighed og uretfærdighed - samt belyse de udfordringer som unge med MS har på tværs af landegrænserne.
    Og det er derfor jeg har fokus på vores UngTema weekender, fordi jeg virkelig ønsker at videregive den følelse jeg selv sidder med i sclerosefællesskabet. En følelse af sammenhold - En følelse af, at jeg og vi, har så meget liv foran os, med sclerosen som ledsager i det liv, men hvor vores drømme og mål har rig mulighed for at blive opnået. Også selvom der skulle være brug for lidt hjælp til at nå dertil.

    Det vil jeg meget gerne have lov til at fortsætte med i ungeudvalget.