Databeskyttelse

Som beskrevet i vores vedtægter er det kun medlemmer i Scleroseforeningen, der må deltage i kandidatopstillingen og det efterfølgende valg til ungeudvalget. Derfor har vi brug for en række personlige oplysninger om dig, hvis du stiller op som kandidat, suppleant eller stiller til Scleroseforeningens valg til ungeudvalget. For kandidater og suppleanter drejer det sig om navn, e-mail, adresse, telefonnummer, foto, medlemsnummer og sygdomsinformation om MS. For stillere drejer det sig om navn, e-mail og medlemsnummer. Vi bruger dit medlemsnummer til at validere, at du må stille op eller være stiller, da det er et unikt ID.

Sådan behandler vi dine personoplysninger
For at stille op som kandidat, suppleant eller stiller skal du give samtykke til den behandling, der er beskrevet ovenfor. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at henvende dig til os. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan det have konsekvenser for din mulighed for at stille op som kandidat, suppleant eller stiller.

Beskyttelse af personoplysninger
Vi deler dine personoplysninger med vores databehandler Assembly Voting, der er udbyder af kandidatsystemet. Vi sender oplysningerne krypteret til Assembly Votings kandidatsystem, og det er udelukkende navngivne valgadministratorer i Assembly Voting, der har adgang til dem. Assembly Votings datahåndteringsprocesser er under løbende kontrol fra uvildige revisionshuse.

Sletning af data
Assembly Voting sletter dine data i kandidatsystemet 30 dage efter, valghandlingen er afsluttet.

Dataansvarlig
Du kan kontakte vores vores dataansvarlige Martin Boston på [email protected].

Du kan læse mere om, hvordan vi generelt behandler dine persondata her: Privatlivspolitik

Klage
Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, har du ret til at klage til:

Datatilsynet
Borgergade 28
1300 København K

Inden du klager til Datatilsynet, opfordrer vi dig til at kontakte Scleroseforeningens dataansvarlige med spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder.