Morten Wehner

Telefonnummer 6127 5159
Hvem er jeg...

Mit navn er Morten Wehner og til dem, der ikke kender mig, er jeg født og opvokset i Odense og er 52 år. Min fritid bliver brugt på min familie og at spille håndbold i I.F. Stjernen samt en smule dykning, når omstændighederne tillader det.

Uddannelse og karriere
Jeg startede mit professionelle virke med en uddannelse som smed- & maskinarbejder hos Kjeld Pedersens Maskinfabrik i 1993. Efter nogle år som maskinarbejder blev uddannelsen opgraderet til maskinmester på Odense Maskinmesterskole, og i sommeren 2000 stak jeg til søs for Mærsk Line. Jeg startede som junior maskinmester og har sejlet gennem årene på flere forskellige af rederiets containerskibe med forskellig rang - de sidste 10 år som maskinchef. Jeg har desuden været inde over forskellige projekter på hovedkontoret for Mærsk, som for eksempel forbedringsprogram for besætningens velvære og trivsel samt implementering af rederiets nuværende vedligeholdelsesprogram.  

Hvorfor skal I stemme på mig...
Som bestyrelsesmedlem vil jeg arbejde for
Som ovenstående peger i retning af, banker mit hjerte især for den maritime del af, hvad vi maskinmestre beskæftiger os inden for. Jeg vil derfor som en del af bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening især arbejde for en opdatering af DIS samt mere efteruddannelse af og for søgående maskinmestre. Jeg mener, at vi som søfarende maskinmestre – i endnu højere grad end tilfældet er i dag – skal uddannes inden for de mere målrettede behov, der er ved driften af et skib.

Jeg håber på jeres opbakning og ser frem til at gøre en forskel som bestyrelsesmedlem i foreningen.