Henning Espersen

List STEM for Innovation og Trivsel
Workplace Henning Espersen Consulting
Education Teknikumingeniør, merconom
Field Bygge og anlæg
Hvem er jeg?
Jeg har været aktiv i IDA politik siden jeg blev færdig uddannet 1975 fra Århus Teknikum, først som formand for Ingeniør Sammenslutning selskab for Yngre ingeniører i Østjylland. Dog med en lang pause i 80’ og 90’ hvor en international karriere satte begrænsninger.

I det nye årtusinde har jeg bl.a. været formand for IDA Lederforum Midt/Vest og formand for IDA Aarhus afdelingen.

P.t. er jeg formand for IDA Region Øst og med i SKU (Selskabernes Koordinerings Udvalg), samt formand i IDA Lederforum Midt/Vest. Jeg er også formand for IDA Aarhus afdelingen og har tidligere siddet i repræsentantskabet. Desuden sekretær i erhvervsrådet ØJR og medtilrettelægger af ØJR dimittend fest mv.

I mit ingeniørliv arbejder jeg med infrastruktur gennem karrierer med forskellige indgange, som producent (service chef, produktchef, udviklingschef), som rådgiver (selvstændig rådgiver) og som bygherre (projektleder).  - og stadig på arbejdsmarkedet!

Jeg er også medlem af forskellige udvalg i Dansk Standard, Danva og Undervisningsministeriet.

Hvorfor stiller jeg op?
Det er vigtigt for mig, at der i IDA er et godt arbejdsklima mellem de forskellige interessegrupper i foreningen, som frivillig er det desuden nødvendig at kunne arbejde ”hånd i hånd” med IDA’s ansatte. Det kan/skal lykkes gennem mit arbejde som regionrådsformand og en plads i repræsentantskabet.
Hvorfor skal man stemme på mig?
Man skal stemme på mig fordi jeg, i IDAs politiske organer, vil arbejde for, at vi i en forening der stadig vokser, beholder den nære kontakt mellem medlemmer, frivillige og ansatte.

Fortsat respekt om foreningen med begreber som;

·        Ordentlighed (på arbejdspladser og i IDA – som rækker ud i samfundet)

·        Synlighed (Teknologiens stemme #1)

·        Naturlig platform for moderne ledere

·        Innovation og udvikling (med hensyn til klima og bæredygtighed)

·        Altid højeste teknologiske niveau (præge uddannelse og efteruddannelse i DK)

Candidates in