
Henrik Jepsen
List | SDG Partiet | SDG Alliance |
Age | 45 |
Workplace | Civica |
Education | Kandidatuddannelser |
Field | Cand.it IT, Kommunikation & Organisation |
Jeg arbejder som projektleder med fokus på digitalisering og digital transformation, hvor jeg gennem mit arbejdsliv løbende har udbygget min værktøjskasse til at navigere i krydsfeltet mellem forretning og IT. Mit fokus er at sikre, at teknologi bruges bæredygtigt – ikke ukritisk, men på en måde, der skaber reel værdi for mennesker og samfund.
Jeg vil bruge min erfaring og viden til at fremme digitalisering, bæredygtighed og diversitet inden for STEM-områderne. I SDG Partiet arbejder vi for et medlemsdrevet IDA, der tager ansvar for samfundets udfordringer. Vi kæmper for en bæredygtig teknologisk udvikling og et inkluderende arbejdsmarked, hvor IDA understøtter medlemmerne gennem hele deres karriere.
Jeg vil arbejde for en ansvarlig digitalisering, hvor teknologi anvendes bevidst og ikke skaber bias eller blinde vinkler. Digitalisering og AI skal gavne alle – ikke kun dem, der allerede er teknologisk stærke. Derfor skal IDA støtte medlemmerne i den digitale omstilling og sikre klare etiske retningslinjer for AI.
Diversitet i STEM er afgørende for innovation. Jeg vil kæmpe for en inkluderende kultur, hvor alle har lige muligheder – både i IDA og på arbejdsmarkedet. Det indebærer fleksibilitet, ligeløn og en aktiv indsats mod skjulte barrierer og digitale krænkelser.