Marianne Andersen
List | STEM for Innovation og Trivsel |
Workplace | CoInsights ApS |
Education | Øvrige mellemlange videregående uddannelser (ingeniør) |
Field | Stærkstrøm, teknikumingeniør |
Jeg er uddannet svagstrømsingeniør, har læst Ingeniørernes Lederuddannelse og har også taget en executive Master of Business.
I 25 år arbejdede jeg med udvikling af produkter til diagnostisk hospitalsudstyr: transducere til ultralydsskannere, elektroder og andre engangsartikler, diagnostisk udstyr til kardiologi, fertilitet, inkontinens mv. Jobbet har været indenfor flere afdelinger: fra produktudvikling til forretningsudvikling til marketing. Jeg rejste jorden rundt mange gange med jobbet og arbejdet tæt sammen med læger og sygeplejersker i hele verden. Som en del af min eMBA besøgte jeg Silicon Valley og det blev starten om en drøm om at blive iværksætter - fordi Innovation står mig meget tæt og fordi Innovation havde det svært i de store virksomheder, hvor meget udvikling var inkrementel.
I 2020 modtog jeg IDAs Agnes & Betzy pris, hvilket jeg er vældig stolt over. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for ligestillingen og kvinder i STEM.
IDA skal være en støtte og sparringspartner i at vi som medlemmer kan udleve vores drømme. Det vil jeg gerne arbejde for.