Christina Kiær

List Ingeniør & TeknologiListen
Age 44
Workplace Danfoss A/S
Education Diplomingeniør
Field Maskiningeniør
Hvem er jeg?

Jeg har være aktiv i IDA i 15 år og har gennem årene prøvet lidt af hvert.

Sammen med min mentorgruppe byggede jeg Kvindeudvalget i IDA Østjylland op tilbage i 2007, jeg har siddet som medlem og formand i IDA Østjyllands Region, været en del af IDAs Repræsentantskab i 9 år, IDAs Hovedbestyrelse i 6 år og Forretningsudvalget de sidste 3 år. Undervejs har jeg også været formand for KompetenceForum Østjylland og siddet 2 valgperioder som medlem af IDA Privat.

De sidste 2,5 år har jeg også har fornøjelsen af at være tovholder for IDA Etik og Teknologi arbejdsgruppe, hvor vi har diskuteret etiske udfordringer i relation til anvendelse af teknologi.

Udover de interne poster i IDA, er jeg er også udpeget til Region Midtjyllands Råd for Fremtidens Kompetencer, hvor jeg sidder som akademisk repræsentant.

I alt mit arbejde i IDA, mine eksterne udpegninger og i mit arbejde er jeg drevet af at få folk til at samarbejde og skabe ting sammen. Det er min overbevisning at vi er stærkere og mere agile, når vi bruger alle de evner og ressoucer, der er til rådighed.

Når jeg ikke bruger tid på IDA, arbejder jeg som produktion teknisk support hos Danfoss i Viby, hvor vi producerer dele til termostater. Men har gennem min karriere arbejdet for store ingeniørtunge virksomheder til helt små virksomheder, hvor jeg, udover ejeren, var eneste ingeniør.

www.linkedin.com/in/ckiaer

Hvorfor stiller jeg op?
Jeg stiller op for at forbedre IDAs tilbud indenfor kompentenceudvikling og netværk.

Størstedelen af IDA medlemsarrangementer laves af IDAs aktive medlemmer, der på frivillig basis sørger for at vi kan få stærke faglige og sociale arrangementer. Dette fantastiske frivillige arbejde skal styrkes, da det en vigtig del af vores identitet som forening og giver vores medlemmer et uvurderligt netværk.

Men vi skal gøre endnu mere. Mange af IDAs medlemmer arbejder ved små og mellemstore virksomheder, som ikke har mulighed for at sætte deres egne kompetenceudviklende kurser op. IDA skal gøre det nemt at finde/ komme på relevante kurser, som også er attraktive for arbejdsgiverne i forhold til tid og pris. Kurserne skal være tilgængelige i hele landet, så medlemmerne ikke skal brug dyrebar tid på transport. På den måde kan vi sikre medlemmernes markedsværdi og faglige udvikling.

Hvorfor skal man stemme på mig?

Du skal stemme på mig, hvis du mener, at det ikke skal være størrelsen af din arbejdsplads, der skal være afgørende for dine muligheder for relevant efter- /videreuddannelse. IDA skal være din og din arbejdsgivers samarbejdspartner i alt hvad der hedder kompetenceudvikling. På den måde sikre vi, at alle vinder.  

Du skal stemme på mig, hvis du mener at det er vigtigt at IDAs tilbyder stærke faglige og sociale arrangementer i hele landet.

Du skal stemme på mig, hvis du mener at det er vigtig at værne om IDAs frivillige kræfter, det være sig arrangementskabende eller ude på arbejdspladserne som tillidsrepræsentanter. 

Candidates in