List Yngrelisten - de grønne STEMmer
Alder / Age 31
Arbejdssted / Workplace Cowi A/S
Uddannelse / Education Civilingeniør
Retning / Field Miljø, civilingeniør
Hvem er jeg?
Jeg er 31 år og uddannet Miljøingeniør fra DTU. Siden jeg blev færdig i 2015, har jeg arbejdet i den private sektor med jordforurening, grundvandsforurening og drikkevandsforsyningen. Jeg arbejder i dag som projektleder og fagspecialist inden for grundvandsressourcer, og jeg arbejder med diversitet og ligestilling i rådgiverbranchen ved siden af. Som ung ingeniør støtter jeg naturligt op omkring Yngrelistens mærkesager, som kræver fokus på et fleksibelt arbejdsliv og livslang læring, etik i tech, og påvirkning af den grønne omstilling.
Hvorfor stiller jeg op?

Ingeniørforeningen IDA er en fantastisk organisation, som har formået at holde sig relevant for medlemmerne, og nu kan bryste sig af at være en af Danmarks bedste fagforeninger, med de mest tilfredse medlemmer. Yngrelisten har siddet i formandskabet siden 2004, og jeg stiller op for at støtte op om den linje der er lagt i samarbejde med andre lister: En moderne fagforening der søger fornyelse og er en aktiv stemme i samfundsdebatten.


Yngrelistens mærkesager er:

  • Fokus på ’Grøn omstilling’
  • ’Fremtidens arbejdsmarked skal gøres fleksibelt’
  • Sikring af ’Etik i tech’ og
  • IDA som ’din livslange karrierecoach’ uanset hvor du er i din karriere.
Hvorfor skal man stemme på mig?

Jeg vil arbejde for at IDA er for alle medlemmer, og at alle medlemmer føler sig hørt og repræsenteret. Jeg vil bl.a. derfor arbejde for en mere mangfoldig sammensætning af bestyrelsesmedlemmer i alle IDA-bestyrelser for at styrke IDA, men også for at styrke det enkelte IDA-medlem. Mangfoldighed er ikke kun køn, race og religion, men også at forskellige tilgange, behov og ønsker bliver repræsenteret.

Jeg vil bidrage med min faglighed, brancheviden og engagement for at fremme Yngrelistens mærkesager til vores fælles bedste.