Knud Nissen

Liste De Privatansatte
Alder / Age 62
Arbejdssted / Workplace IT RELATION A/S
Uddannelse / Education Teknikumingeniør
Retning / Field Stærkstrøm, teknikumingeniør
Hvem er jeg?

Far til to drenge (hhv 33 og 29 år gamle) - og bor sammen med min kæreste langt ude på landet (Tvilumgård) - hvor min kæreste driver et lille B&B. Har skiftet arbejde i 2012 fra Danfoss til Grundfos - hvilket medførte flytningen til Midtjylland. Udover arbejdet med at lede et team på 18 medarbejdere som sørger for at Grundfos netværk og telefoni fungerer, så bruger jeg min fritid på at nyde tilværelsen sammen med kæreste og den øvrige familie, fotografere, brygge øl og læse bøger.

Hvorfor stiller jeg op?
Jeg stiller op til Repræsentantskabet for, at støtte arbejdet med, at fokusere på vilkår for privatansatte i IDA.
Dernæst ønsker jeg at IDAs organisation skal forsimples og gøres mere medlemsorienteret - med fokus på hvad der skaber værdi.

Derfor vil jeg på den korte bane arbejde for at du får kontant værdi ud af dit medlemskab:

  1. Juridisk rådgivning i verdensklasse for at sikre dine vilkår
  2. Stærke lønværktøjer til at forstå din markedsværdi
  3. Gode og fagligt relevante kurser for at styrke din profil
  4. En personlig karriererådgiver for at vejlede om din plan og udvikling

På den mellemlange bane skal IDA påvirke politikere og samarbejde med arbejdsgivere for at:

  1. Sørge for at dimittender får en god indgang til arbejdsmarkedet
  2. Sikre gode ansættelsesvilkår og godt psykisk arbejdsmiljø
  3. Arbejde for en fair og attraktiv løndannelse
  4. Let adgang til IDA lokalt på din arbejdsplads

 På den lange bane skal IDA arbejde for at sikre et godt arbejdsmarked, bl.a.:

  1. Arbejde for at forhindre flaskehalse og ingeniørmangel
  2. Fremtidssikre et dynamisk og trivende arbejdsmarked
Hvorfor skal man stemme på mig?

En af de brikker i vores arbejdsliv, der er mere aktuelt end nogensinde - er at vi forholder os kritisk til hvorvidt det vi beskæftiger os med på vores arbejdspladser - rent faktisk giver mening.
Er vi opmærksomme nok på hvor meget pseudo arbejde der foregår ? Kunne vi måske nøjes med 4 dages arbejdsuge ? Hvorfor bliver vi stadig aflønnet efter den tid vi bruger på arbejdet - og ikke efter den værdi vi skaber ? Lad os få disse spørgsmål diskuteret.
Jeg mener den brik bør vi beskæftige os med i IDA.

Kandidater i