Stillere
Listefører | Malene Matthison-Hansen |
Opstillingsform | Prioriteret / Prioritised ranking |
Valgforbund | Private Ingeniører - pi, Pensionistlisten, De Privatansatte og Ingeniør & TeknologiListen |
Eksterne henvisninger | |
|
Fagforeningslisten har fokus på arbejdsvilkår og bæredygtighed. Ved at sikre bæredygtige arbejdsvilkår for IDA-medlemmerne kan IDA også sikre at den grønne omstilling i samfundet styrkes.
Bæredygtighed i flere dimensioner
Fagforeningslistens mål er at sikre IDA-medlemmers vilkår på et arbejdsmarked i konstant forandring. Det skal ske i en bæredygtig kontekst. Uanset ansættelsesform og om man er privat eller offentligt ansat, har man krav på ordentlig løn og gode, trygge arbejdsforhold. IDA’s medlemmer skal som teknologiske eksperter være stolte af at kunne påvirke samfundets udfordringerne med klima og bæredygtighed. Bæredygtige arbejdsvilkår for IDA-medlemmer muliggør en hurtig og effektiv grøn omstilling
Mærkesager for Fagforeningslisten
- God løn og ordentligt arbejdsmiljø
- Understøttelse af medlemmerne for flere virksomhedsgrupper på det private arbejdsmarked.
- 14 ugers øremærket barsel med fuld løn til partneren
- Respekt og støtte til ledige
- Alle virksomheder har en ligestillingspolitik
- Et IDA der blander sig i den offentlige debat om arbejdsmarked, studieliv, forskning, teknologi mm og hele tiden har en etisk vinkel på det
Hvem
Fagforeningslisten er stærkt lokalt forankret og er repræsenteret i alle IDAs udvalg og politiske organer. Efter 2 perioder med formandsposten, opstiller Fagforeningslisten en ny formandskandidat, som repræsenterer fornyet energi og med en fortsættelse af den førte politik ud fra en dyb forståelse for IDAs værdier og strukturer. En stemme på Fagforeningslisten er en stemme på lønmodtagernes ret til ordentlige forhold på arbejdspladsen og på en bæredygtig udvikling af samfundet.
Vision
IDA skal arbejde for gode vilkår på arbejdsmarkedet, et godt arbejdsmiljø og styrkelse af medlemmernes værdi, især gennem kollektive løsninger som overenskomster og lønsikring.
Medlemmer i atypiske ansættelser, skal være sikret på linje med traditionelt ansatte. IDA skal derfor både rådgive individuelle medlemmer og påvirke arbejdsmarkedet.
IDAs retning som landspolitisk stemme skal fortsætte sammen med dedikationen til FNs verdensmål.