Databeskyttelse

For at kunne validere og kontakte dig, har vi brug for en række personlige oplysninger om dig, hvis du ønsker at stiller op som kandidat til FDMs repræsentantskab, eller hvis du vil stille for en kandidat. For kandidater drejer det sig om navn, medlemsnummer, e-mail, telefonnummer og foto, og for stillere drejer det sig om navn, medlemsnummer samt e-mail.

Kandidaters navn, billede og de oplysninger kandidaten i øvrigt selv vælger at opgive i forbindelse med sit kandidatur vil blive offentliggjort i kandidatpræsentationen. Stilleres navne vil ligeledes blive offentliggjort i kandidatmodulet.

Sådan behandler vi dine personoplysninger
For at stille op som kandidat eller for at være stiller skal du give samtykke til den behandling, der er beskrevet ovenfor. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at henvende dig til os. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan det have konsekvenser for din mulighed for at stille op som kandidat eller for at være stiller.

Beskyttelse af personoplysninger
Vi deler dine personoplysninger med vores databehandler Assembly Voting, der er udbyder af kandidatsystemet. Vi sender oplysningerne krypteret til Assembly Votings kandidatsystem, og det er udelukkende navngivne valgadministratorer i Assembly Voting, der har adgang til dem. Assembly Votings datahåndteringsprocesser er under løbende kontrol fra uvildige revisionshuse.

Sletning af data
Assembly Voting sletter dine data i kandidatsystemet 30 dage efter, at valghandlingen er afsluttet.

Dataansvarlig
FDM, CVR-nr. 10376718, Firskovvej 32, 2800 Kongens Lyngby, telefonnummer 70 13 30 40,
e-mailadresse [email protected]

Du kan læse mere om, hvordan vi generelt behandler dine persondata her: FDMs privatlivspolitik