Kamilla Jensen Husen

Liste DM Kultur + Information + Medier
Arbejdsplads Syddansk Universitetsbibliotek
Kommune Odense
Om kandidaten

Jeg har i næsten 10 år arbejdet på Syddansk Universitetsbibliotek som forskningsbibliotekar med ansvar for nordisk sprog og litteratur. Siden 2016 har jeg været TRS, TR og nu igen TRS for AC-TAP'er på biblioteket og nu på hele SDU. Siden 2018 har jeg også siddet i samarbejdsudvalget på Fællesområdet på SDU, hvor vi arbejder aktivt med at styrke SDU som en attraktiv og rummelig arbejdsplads.
Jeg går op i at vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, som hver især supplerer hinanden, og det skal vi have respekt for. Her betyder det psykiske arbejdsmiljø også meget.

Om kandidatens valgprogram

I mine overvejelser i forbindelse med det politiske arbejde i DM lægger jeg især vægt på, at vi skal rumme alle de forskelligheder, som ores sektor består af. Selv kommer jeg fra et forskningsbibliotek, og jeg vil gerne sætte fokus på de udfordringer, som den del af kulturområdet står overfor. Det er en stigende forekomst af midlertidige ansættelser; det er budgetbesparelser, som rammer både ressourcer og personale; det er adgangen til og udbuddet af relevant kompetenceudvikling; den nye bibliotekslov og en mulig mangel på kvalificerede kollegaer i fremtiden. Hvordan kan vi gøre vores sektor til en attraktiv arbejdsplads og hvordan kan vi sætte fokus på forsknings- og uddannelsesbibliotekernes rolle i styrkelsen af de unges uddannelse?
Vores medlemmer rundt omkring på FFU-bibliotekerne spiller en central rolle i uddannelseslandskabet, og vi bidrager i høj grad til, at vores studerende gennemfører studier, ligesom vi også har en stor betydning for deres trivsel - det er vigtigt!