Joan Bentzen

Liste DM Civilsamfund
Arbejdsplads Novo Nordisk Fonden
Kommune København
Eksterne henvisninger
Om kandidaten

Jeg sidder pt i bestyrelsen for DM Civilsamfund, hvor jeg er særligt optaget af sektorens arbejdsmiljø og finansieringsmuligheder. Jeg har været medstifter af et netværk for bedre arbejdsmiljø i NGO-sektoren og er desuden aktiv som frivillig mentor i DM. Herudover har jeg været kongresdelegeret for DM et par gange.

Jeg er uddannet cand.scient. i biokemi og har en medicinsk ph.d.-grad. Jeg er fraskilt og har to store børn og bor på Østerbro.

Jeg har erfaring fra flere forskellige NGO'er og arbejder pt i en fond, og har desuden også været universitetsforsker.

Om kandidatens valgprogram

Civilsamfundssektoren er fantastisk og løfter en kæmpe samfundsopgave. Så hvorfor skal mennesker, der gør noget godt for andre have dårligere arbejdsforhold, lavere løn og mere usikre ansættelsesforhold end andre?

Jeg vil fortsætte arbejdet med at sætte fokus på arbejdsforholdene i NGO-branchen og branchens finansieringsmuligheder - for at ændre dem til det bedre. Jeg vil arbejde for, at Civilsamfundssektoren samarbejder med øvrige sektorer i DM, der oplever de samme udfordringer ift. arbejdsmiljø og finansiering.