Rikard Elefsen Frølund Jensen

Liste DM Studerendes fællesliste
Kommune Aarhus
Om kandidaten

Mit navn er Rikard og jeg er kandidatstuderende i historie og samfundsfag på Aarhus Universitet. De sidste to år har jeg haft fornøjelsen af at være en del af bestyrelsen, og ønsker at tage et tredje år med.

Udover mit arbejde i bestyrelsen har jeg også været aktiv i flere frivillige foreninger på og ved siden af studiet, herunder foredragsforening og fredagsbaren, samt beboerforeningen på mit kollegium.

Om kandidatens valgprogram

Vi står i en tid, hvor studerendes vilkår er under pres som aldrig før. Det ses i SU-forringelser, en stigning i mistrivsel blandt vores medstuderende og et pres for hurtig færdiggørelse uden hensyn til fordybelse. Derfor har fagforeningen aldrig været vigtigere, da den er et redskab til at tage kampen op mod dette angreb på de studerendes rettigheder – det er vores fælles mikrofon.

De sidste to år har jeg været medlem af bestyrelsen, hvor jeg har arbejdet for at styrke fagforeningens rolle og rækkevidde. Som en del af dette arbejde har jeg blandt andet været med til at stifte en lokal afdeling i Aarhus, samt demonstreret på gader og stræder imod SU-forringelser såvel som den nye kandidatreform.

Hvis jeg bliver valgt, vil jeg fortsætte med at arbejde for en fagforening, der er synlig, tilgængelig og handlingsorienteret i hele landet. Dette ud fra grundfilosofien om, at vi som studerende fortjener de bedste vilkår for at trives både økonomisk, fagligt og socialt