Helena Elisabeth Christensen
Liste | DMO - Stat, Region og Kommuner |
Arbejdsplads | Koncernindkøb Region Sjælland |
Kommune | Roskilde |
Eksterne henvisninger |
Jeg er humanist af baggrund med en cand.mag. i kultur og formidling og har ca. 10 års erfaring fra forskellige funktioner i sundhedvæsenet. Min nuværende funktion er strategisk udbudskonsulent i Region Sjællands Indkøbsafdeling. Jeg har tidligere arbejdet i både Region Hovedstaden og Region Syddanmark med innovation, forskningsunderstøttelse og sågar podning under corona-epidemien.
Jeg er meget optaget af, at humanisters kompetencer skal bringes bedre i spil på arbejdsmarkedet. Det negative fokus på humanister betyder bl.a. at der skæres i de humanistiske uddannelser og at der ikke efterspørges humanistiske kompetencer i den grad, der burde. Færre humanister er efter min opfattelse et stort tab for samfundet.
Jeg er også optaget af at skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv for offentligt ansatte. Mange rammes af stress - både erfarne og nyuddannede og det skal vi arbejde for at lave om på! Gennem fokus på ledelse og kultur. Især de nyuddannede vil jeg gerne gøre en særlig indsats for, så de bliver taget godt i mod af erfarne, hjælpsomme kræfter, så de ikke skal starte arbejdslivet med en nedtur.
Sidst vil jeg have fokus på regionerne som arbejdsplads set i lyset af den kommende sundhedsreform. Her bliver DMs rolle vigtig i at hjælpe medlemmerne i de kommende store eller små forandringer.