Info

Landsvalg af kongresdelegerede

Landskredsen(kreds 181) og Fraktion 2 skal vælge, hvem der skal udgøre deres kongresdelegation fra valgets afslutning til 31. marts 2028.

Er du medlem af Landskredsen (kreds 181) eller fraktion 2 har du nu mulighed for at kandidere til posten som kongresdelegeret. Frist for rettidig opstilling af kandidatur er 10. februar 2026 kl. 16.00.

Du opstiller som kandidat ved at klikke dig ind i kandidat og stillermodulet – og det er også her du oplister, hvem dine suppleanter og stillere er. Mindste antal stillere er 10 og højest 20.

Valg af kongresdelegerede fra Fraktion 2 

Fraktion 2 råder over 10 delegerede 

Kandiderer du til posten som kongresdelegeret skal du have en 1. og 2. suppleant samt 10-20 stillere.

Valg af kongresdelegerede fra Landskredsen (kreds 181) 

Valget i Landskredsen (kreds 181) omfatter jf. vedtægterne for Danmarks Lærerforening §17, stk. 2 fraktion 1 samt de medlemmer i fraktion 3, der ikke er medlemmer af Skolelederforeningen (kreds 182).

Landskredsen (kreds 181) råder over to delegerede.

Kandiderer du til posten som kongresdelegeret skal du have en 1. -, 2.-, 3.- og 4.- suppleant samt 10-20 stillere.

Gyldig kandidatur

Ethvert kandidatforslag, der er i strid med reglerne i vedtægternes §17, stk. 2, kasseres. Ingen af de foreslåede kandidater og suppleanter kan være stillere ved valget, og intet medlem kan være stiller for mere end ét kandidatforslag.

Såfremt et medlem har underskrevet sig som stiller for mere end ét kandidatforslag, slettes vedkommendes navn på dem alle. På alle lister anføres personlige underskrifter. Medlemmer af foreningens hovedstyrelse kan ikke være stillere for kandidater ved valg til kongressen.

Freds- eller kampvalg

Er der inden for fraktion 2 eller i Landskredsen ikke indkommet flere kandidatforslag end det antal delegerede, der i alt kan vælges ved fristens udløb den 10. februar 2026 kl. 16.00, er de foreslåede kandidater valgt uden afstemning.

Er der inden for fraktion 2 eller i Landskredsen indkommet flere kandidatforslag end det antal delegerede, der i alt kan vælges, holdes valg efter følgende regler:

De indkomne kandidatforslag offentliggøres i et medlemsblad sammen med stillernes navne. Kandidaterne vil også blive offentliggjort her på siden.

Hvert stemmeberettiget medlem råder over det antal stemmer, som svarer til antallet af delegerede i fraktion 2 henholdsvis i Landskredsen (kreds 181). Disse stemmer kan gives til én kandidat eller fordeles mellem flere.