Om Ungeråd KBH

Ungeråd KBH er unge københavneres direkte talerør til politikerne på Københavns Rådhus. Vi repræsenterer dagligt unge københavnere, og er med til at sikre medbestemmelse og sætte et ungt aftryk på de beslutninger, der bliver vedtaget.

Ungerådet består af 35 medlemmer og 15 suppleanter i alderen 12-20 år med bopæl i Københavns Kommune. Medlemmerne vælges for et år ad gangen.

Ungeråd KBH arbejder uafhængigt af partipolitiske, økonomiske og religiøse interesser. 

Vores opgaver spænder bredt, men vores arbejde består blandt andet af:

  • at være talerør for unge københavnere til politikerne på Københavns Rådhus.
  • at deltage på ungerådsmøderne, som afholdes hver anden onsdag.
  • at udarbejde op til fire politiske forslag, som bliver behandlet af politikerne i Borgerrepræsentationen.
  • at samarbejde med politikerne i Københavns Kommune, interesseorganisationer og andre vigtige aktører.
  • afholde ungerådsvalg og events.
  • skrive høringssvar.
  • deltage i debatter og andre events.
  • at være en del af et fantastisk fællesskab fuld af hygge, god mad, oplevelser på bl.a. ungdomsøen og folkemødet på Bornholm og alt mulig andet socialt.
  • sikre et ungt aftryk på de beslutninger der bliver vedtaget af politikerne.