Per Lykkegaard Christensen

Kandidat
Medejer Privatperson
Fødselsdato 12121959
Beskæftigelse Landmand
Hvem er jeg?

Min erfaring som selvstændig landmand går 40 år tilbage, og igennem alle årene har det være nødvendigt og spændende at udvikle landbruget tidssvarende. Vi er i gang med generationsskifte her på Redet, hvilket kræver en nutidig indstilling til udviklingen.
Jeg er 65 år, gift, har 3 voksne børn, 2 børnebørn og en hund.
Mit erhverv er også min hobby, og jeg bruger det meste af min tid på landbruget, bestyrelses arbejde og at holde mig opdateret samfundsmæssigt. Desuden nyder at være i selskab med familie, venner og forretningsforbindelser. Når tiden tillader det går jeg lidt på jagt.
Mit store netværk er berigende og er med til at holde mig ajour i forhold til samfund, erhverv og mennesker.

Du skal stemme på mig fordi...

Forretningsudvikling har igennem mit virke været min motivation.
Som avler af kartofler til melproduktion har jeg i 27 år været i bestyrelsen for andelskartoffelmels-fabrikken AKV-Langholt.
Desuden har jeg erfaring med ledelse og bestyrelsesarbejde i et udenlandsk landbrugs fællesskab, samt bestyrelsesposter i danske landbrugsrelaterede virksomheder.
Jeg har været i repræsentantskabet for OK i 6 år, heraf 3 år i hovedbestyrelsen.
I OK mener jeg det er vigtigt, at forbrugerne kan være medejere af et dansk energiselskab. Forbrugerne har dermed mulighed for at præge hvordan OK skal være i fremtiden.
Andelstanken ligger mig meget på sinde, som en god forretningsmodel.