Bibi Rosengaard Houlberg

Navn Bibi Rosengaard Houlberg
Postnummer og by 4171 Glumsø
Alder på valgdagen (15. februar 2024) 56 år
Erhvervsaktiv Ja
Beskriv dig selv med ét ord.. Arbejdsom
Eksterne henvisninger
Titel

Afdelingschef

Erhverv

Min karriere startede i forsvaret i 1986, hvor jeg gennem 17 år fungerede i mange funktioner i både ind og udland.
Efter forsvaret faldt valget på forsikring og jeg har solid erfaring indenfor forsikringsverdenen fra store virksomheder som Alka, Tryg og Alm. Brand, hvor jeg har fungeret som leder med ansvar for callcenterdrift samt partnerskaber.
Jeg arbejder idag som afdelingschef i Sygeforsikringen "danmark" med ansvar for området Sjælland/Lolland-Falster, en medlemsejet forening med 2.8 mio medlemmer. Her har jeg ansvaret for 12 medarbejdere og fungerer også som sekretær for repræsentantskabet og lokalbestyrelsen.
Jeg har en længerevarende uddannelse primært indenfor ledelse og en Master i Business Administration fra Syddansk Universitet.

Hvem er jeg...

Jeg er gift med Michael, som er selvstændig med forhandling af alverdens træsorter i Køge. Jeg er mor til en dreng på 20 år, som pt. aftjener sin værnepligt i Livgarden samt 2 bonus drenge som vi har 7/7 - den ene med autisme og systisk fibrose. Vi bor i hus på landet i Glumsø og har 2 hunde. I min fritid rider jeg dressur på en dansk varmblods hoppe, som står opstaldet i Ringsted.
Michael og jeg kan lide at rejse og samler gerne på gode oplevelser både med og uden børn. Derudover er vi havemennesker i udpræget grad og vedligeholdelse og istandsætning af vores hus tager meget af vores tid - på den gode måde.

Hvorfor skal I stemme på mig...

Jeg arbejder i dag i en medlemsejet organisation, hvor jeg ikke kan have direkte indflydelse pga. min ansættelse - med denne opstilling ønsker jeg at være med til at styrke medlemsdemokratiet og være ambassadør for de 400.000 medlemmer og ikke mindst min egen interesse i forsikringsselskabet, som kunde i LB.
Med min erfaring og nuværende rolle har jeg masser at tilbyde foreningen LB både i det professionelle virke, men også på det menneskelige plan.
At være med til at udvikle fællesskabet til gavn for medlemmerne giver god mening og jeg stiller derfor mit kandidatur til rådighed. Forsikring bliver aldrig overflødig, men kan vi mindske risikoen og forebygge skader for den enkelte og samfundet ved at uddele midler til gode og fornuftige formål kommer vi langt. Det vil give stor værdi for mig, at hjælpe med at identificere temaer, så der virkelig kan sættes ind med konkrete aktiviteter i regionerne og nærområderne.
Jeg håber, på din stemme og takker for din opmærksomh