Lasse Bay Hedevang Christensen
| Arbejdssted | Akutafdelingen Kolding - Sygehus Lillebælt |
| Stilling | Oversygeplejerske |
| Evt. øvrige tillidserhverv | Lederrepræsentant. Suppleant i Bestyrelsen. |
Jeg stiller op til bestyrelsen i Lederforeningen, fordi jeg brænder for at styrke ledende sygeplejerskers stemme og vilkår på tværs af alle niveauer.
LF skal sikre rammer, der giver et sundt arbejdsmiljø, realistiske ledelsesvilkår og en løn, der afspejler det store ansvar, vi bærer.
At blive leder og forblive leder skal være et attraktivt valg – både fagligt og økonomisk – så vi kan fastholde og udvikle de dygtigste.
Min vision er et lederliv med anerkendelse, indflydelse og trivsel. LF skal være garant for den sygeplejefaglige ledelse og dermed for kvaliteten i pleje og behandling. Vi skal fastholde det tætte samarbejde med DSR-C og samtidig tydeliggøre vores politiske rolle, så Lederforeningen får endnu større vægt i forhandlinger og beslutninger.
Samtidig er det afgørende, at vi bruger den digitale udvikling aktivt til at skabe bedre arbejdsgange, så vi frigør tid og energi til kerneopgaven: at lede mennesker og udvikle kvalitet.
Jeg tror på ordentlighed, samarbejde og stærke netværk. Som bestyrelsesmedlem vil jeg være synlig, tilgængelig og aktivt lyttende. Jeg er handlekraftig, målrettet og ikke bange for at tage ansvar, når der skal skabes forandringer. Jeg vil bidrage til, at Lederforeningen tør være modig – og sammen vil vi skabe de bedste rammer for alle medlemmer.