Arbejdssted Sønderborg Kommune
Stilling Distriktsleder
Valgoplæg - Bestyrelsesmedlem i Lederforeningen - Valgkreds Syddanmark

Mod til at lede – vilje til at forandre
Jeg ønsker at bidrage til et stærkt og handlekraftigt fællesskab for ledere i Dansk Sygeplejeråd og håber på din stemme, så vi sammen kan styrke ledernes rolle.
Vi står midt i store forandringer i sundhedsvæsenet – og det kræver, at vi som ledere står sammen, tænker nyt og skaber løsninger på tværs.

Samskabelse på tværs af sektorer
Sundhedsreformen og den politiske udvikling kalder på nye samarbejdsformer. Vi skal som ledere være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen – i tæt samarbejde mellem regioner, kommuner og praksis. Her skal Lederforeningen være en tydelig stemme!!

Samskabelse i DSR som organisation
Jeg ønsker at styrke samarbejdet mellem Lederforeningen og resten af Dansk Sygeplejeråd. Der er sat en tydelig retning for fælles handling og dialog – og jeg vil arbejde for, at ledernes perspektiv bliver en integreret del af DSR’s samlede indsats. Det er og bliver vigtigere end nogensinde.

Leder skal have mulighed for at lykkes – og det kræver et sundt arbejdsmiljø. Jeg vil arbejde for tydeligere rammer, bedre støtte og mere anerkendelse af lederrollen. Det er ikke kun et spørgsmål om trivsel – det er en forudsætning for god ledelse.

Jeg håber på din stemme: stærkt fællesskab - stærke ledere