Line Larsen

Arbejdssted Odense Universitetshospital
Stilling Chefsygeplejerske
Evt. øvrige tillidserhverv Leder repræsentant for chefsygeplejersker på OUH og bestyrelsesmedlem i Lederforeningen
Links
Valgoplæg - Forperson i Lederforeningen

Jeg brænder for sygeplejefaglige lederes vilkår, arbejdsmiljø og for at styrke vores strategiske og politiske indflydelse. Med 18 års ledelseserfaring fra både kommune og region ønsker jeg, at repræsentere alle sygeplejefaglige ledere – uanset ledelsesniveau.

Mine visioner:
Jeg vil styrke LF's rolle i sundhedspolitik gennem et tydeligt strategisk afsæt. Sygeplejefaglige ledere skal kendes for at kunne navigere i komplekse organisationer, have afgørende betydning for resultater og bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

Jeg tror på et stærkt fællesskab: LF lykkes kun, hvis vi lykkes sammen med andre. Derfor vil jeg styrke samarbejdet med det øvrige DSR, hvor vi står sammen og ledernes rolle er tydelig.

Sygeplejen skal ledes af sygeplejefaglige ledere, fordi faglig indsigt er afgørende i god ledelse. LF skal være platformen, hvor vi samler erfaringer, tydeliggør resultater og får gennemslagskraft i debatten.

Jeg vil arbejde for attraktive vilkår, et godt arbejdsmiljø og stærke netværk på tværs af sektorer, fagligheder og internt i DSR.

Mine værdier:
Jeg står for troværdighed, gennemsigtighed og tydelig kommunikation. Jeg tror på dialog og samarbejde, hvor gode relationer og netværk er afgørende.
Jeg vil være synlig, lytte til Jer og en handlekraftig forperson.