
Monica Brockdorff Jørgensen
Arbejdssted | Esbjerg Kommune |
Stilling | Sygeplejerske |
Evt. øvrige tillidserhverv | TR. FTR. |
Links |
Et vindstød fra Vestjylland 😀 Jeg brænder for den kommunale syge- og sundhedspleje! Jeg arbejder som sygeplejerske og TR/FTR for syge - og sundhedsplejersker i Esbjerg Kommune.
Ny Ældrelov og Sundhedsreform er sat i søen og der er i den grad brug for en stærk kommunal sygepleje til at følge med de stadigt stigende behov for behandling i klinik og i hjem. Vi kan og vi vil hellere end gerne! Hvis vi prioriterer monofaglig ledelse, kompetenceudvikling og prioriteres økonomisk, er vi fuldt ud i stand til at imødekomme behovet.
I sundhedsplejen mærkes faldende børnetal og det bliver genstand for kommunale besparelser, på trods af at sundhedspleje er meget andet en spædbørn. Også her mangler der en stemme i vores organisation.
Sundhedsvæsnet er meget andet end sygehuse! Der har i alt for lang tid været et ensidigt fokus som har sat de kommunale syge - og sundhedsplejersker ud på et sidespor. Vi har alt for længe kun været en parentes! Der skal langt større fokus på den kompleksitet vi håndterer yderst kompetent og den store, bærende rolle vi har i det nære sundhedsvæsen. Vi skal høres, anerkendes og prioriteres! Jeg vil gøre mit til at vi får en langt større plads i den organisatoriske debat dermed også i samfundets bevidsthed så også vores løn og arbejdsvilkår kan fremtidssikres. 🍀