
Mike Grandt Straagaard
Arbejdssted | Lokal Psykiatrien Varde |
Stilling | Sygeplejerske |
Evt. øvrige tillidserhverv | Lokal TR og FTR Suppleant i Psykiatrien i Region Syddanmark |
Jeg modtager genvalg til kredsbestyrelsen igen, da de første 4 år har givet mig en stor indsigt i det politiske arbejde i DSR.
Vi er nået rigtig langt i DSR de senere år. Ganske fine overenskomster og en god trepart, som har tilgodeset rigtig mange sygeplejersker. Det kan vi være godt tilfredse med.
Når det så er sagt, er der et godt stykke vej endnu. Vi står overfor store forandringer i sundhedsvæsenet. En sundhedsreform, en sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden, og ikke mindst en integration af somatik og psykiatri.
Jeg har en forkærlighed for psykiatri. Dette har også gjort at jeg i sommeren 2025 blev valgt som frikøbt FTR suppleant i psykiatrien i Region Syddanmark. De psykiatriske sygeplejerskers vilkår skal forbedres, og det vil jeg kæmpe politisk for, at det bliver udført. Der kommer en sundhedsreform og en 10 års plan for psykiatrien, men hvad betyder det for den enkelte psykiatriske sygeplejerske? Hvordan bliver vilkårene? Det vil jeg være med til at påvirke i de næste 4 år.
Selvom min forkærlighed ligger i den psykiatriske sygepleje, så er det også vigtigt at nævne at vi i DSR kæmper for alle sygeplejerskers vilkår, uanset ansættelsessted. Det vil jeg også fortsat gøre min indflydelse på.
Sygeplejerskerne skal have de bedste vilkår.