Arbejdssted Vejen Kommune
Stilling Gruppeleder for akutsygeplejen samt primærsygeplejen Rødding/Holsted
Evt. øvrige tillidserhverv Kredsbestyrelsesmedlem siden 2015, tidligere formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og tidligere tillidsrepræsentant.
Links
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Syddanmark (opstillingskreds 4 - Vest)

Jeg genopstiller til kredsbestyrelsen i DSR Kreds Syddanmark, fordi jeg vil være med til at sikre, at DSR fortsat er et stærkt, moderne og attraktivt talerør for sygeplejen – og for sygeplejerskerne.

Med solid erfaring fra det politiske arbejde og et indgående kendskab til organisationen ved jeg, hvor der er brug for forandring, og hvor vi skal fastholde vores styrker. Det er afgørende, at vi udvikler DSR i takt med medlemmernes behov og de krav, sundhedsvæsenet stiller til vores fag.

Jeg brænder for, at sygeplejen skal være et attraktivt fag – i alle livsfaser. Vi skal skabe rammer, der giver plads til både faglig udvikling, trivsel og balance gennem hele arbejdslivet.

Som leder med erfaring i at skabe retning og resultater i komplekse sammenhænge ved jeg, at forandring kræver tydelig kommunikation, mod og samarbejde. Jeg ønsker at bidrage til et strategisk og fremadskuende DSR, hvor vi styrker både fagligheden og fællesskabet – lokalt, regionalt og nationalt.

Jeg vil arbejde for et DSR, der tør tænke nyt og skabe langsigtede løsninger – til gavn for både medlemmerne og sundhedsvæsenet som helhed.