
Lars Høst
Arbejdssted | Præhospitalet - AMK Vagtcentral |
Stilling | Sundhedsfaglig Visitator |
Et arbejdsliv som sygeplejerske:
Jeg vil medvirke til at bedre arbejdsforhold, så alle reelt kan klare et arbejdsliv på fuld tid. Ved OK-24 blev særligt de regionale sygeplejersker anerkendt. Jeg vil arbejde for, at alle sygeplejersker får højere grundløn, da den halter efter sammenlignelige uddannelser.
Et underfinansieret sundhedsvæsen:
Der er brug for en bedre balance mellem krav og ressourcer for at kunne yde en specialiseret og kompetent opgavevaretagelse, på hospitaler og i primær sektor, hvor plejekompleksiteten er steget gevaldigt. Behovet for sygeplejersker er stigende. Og sektorovergangsarbejdet bør styrkes, så unødige genindlæggelser undgås. Udrulningen af Sundhedsreformen bliver her vigtig at holde fokus på at påvirke.
Fagorganisatorisk sammenhængskraft:
Med de kommende regionale strukturændringer og den tilstedeværende udfordring i fagbevægelsen med faldende organisationsgrad, skal vi have medlemmerne i fokus i al vores arbejde i DSR. Medlemmerne skal kunne mærke de får noget værdifuldt for deres kontingent.
Lidt om mig:
Jeg har 27 års bred klinisk erfaring, 6 år som TR, aktuelt KB medlem og har min daglige gang i AMK som SFV. Jeg er aktivt deltagende i KB møderne og forsøger at nuancere debatter og beslutninger og vil fortsat kæmpe sygeplejerskers sag.