Arbejdssted Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital AUH
Stilling Sygeplejerske
Evt. øvrige tillidserhverv Arbejdsmiljørepræsentant-suppleant, TR-suppleant
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Midtjylland (opstillingskreds 4 - Øst)

Jeg er en ny stemme til opstilling i kredsbestyrelsen, og jeg brænder for bedre vilkår for sygeplejersker!

Jeg er til daglig ansat på en sengeafdeling som helt almindelig basissygeplejerske. Derudover balancerer jeg sygeplejefaget og familieliv.

Jeg stiller op som kredsbestyrelsesmedlem i Region Midt, og jeg har følgende på hjerte:

• Bedre grundløn. Der skal løftes i lige netop grundlønnen. En løn der matcher det store ansvar, den løbende opgaveglidning gennem årene og ikke mindst vores uddannelsesniveau. En sygeplejerskes løn skal ikke afhænge af skiftende tillæg og skæve vagter!

• Bedre arbejdsmiljø. Ingen skal blive syge af at gå på arbejde, men det er desværre virkeligheden for en del sygeplejersker. Arbejdsmiljø bliver ikke et mindre vigtigt emne i fremtiden, hvor vi må sætte en fod ned, så opgaveglidninger følges ad med tid, efteruddannelse og ikke mindst løn!

• Arbejdsliv og privatliv/familieliv skal kunne hænge sammen. Det skal kunne lade sig gøre at være sygeplejerske og få livet med små børn til at gå op

• Bedre mulighed for special uddannelse og efteruddannelse - og langt bedre honorering for dette! Det skal være attraktivt at blive i faget.

Jeg håber på at blive et frisk pust i kredsbestyrelsen og en stemme fra en af sengeafdelingerne