Arbejdssted DSR Kreds Midt
Stilling Senior Pensionist
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Midtjylland (opstillingskreds 4 - Øst)

Hej.

Jeg genopstiller for tredje gang til KB med ønske om forsat, at arbejde for fælleskabet og den enkelte sygeplejerskes plads til faglighed og til at bruge sin sunde fornuft, som jeg oplever sættes ud på et sidespor i arbejdet i hverdagen.

Arbejdsmiljøet skal prioriteres højere, - tænk blot på, at for 10 år siden skulle der 100 sygeplejersker til at udføre, hvad 77 sygeplejerske gør i dag, det er tankevækkende - og skræmmende.

Sygeplejersker skal blive ved at udvikle sygeplejen, opdaterer med ny forskning, teknologi, kurser og have tid til patientrelationen, der er vores kardinal punkt.

I forbindelse med lige løn vil jeg forsat arbejde for, at der skal gøres op med de historiske forudsætninger, der har skabt uligheden og sikre en aflønning af arbejdet, der modsvarer indsatsen og fagligheden i det professionelle virke.

Jeg vil være den kritiske stemme og arbejde for, at Kreds Midt gøres mere synlig og brugbar for medlemmer. Det er min oplevelse, at DSR forsat skal sikre den enkelte sygeplejerskes rettigheder på arbejdspladen.