Arbejdssted Bedøvelse og Operation, Åbenrå Sygehus
Stilling Anæstesisygeplejerske
Evt. øvrige tillidserhverv Tillidsrepræsentant Bedøvelse og Operation siden 2020, tidligere FTR Suppleant Sygehus Sønderjylland 2023-2024 og nuværende kredsbestyrelsesmedlem Kreds Syddanmark
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Syddanmark (opstillingskreds 3 - Syd)

Jeg har været sygeplejerske i 23 år og er nu anæstesisygeplejerske og tillidsrepræsentant på Bedøvelse & Operation, Aabenraa Sygehus.

De sidste fire år har jeg været en del af kredsbestyrelsen i Kreds Syddanmark – et arbejde, jeg brænder for, og som jeg har et stort ønske om at fortsætte.

Jeg har oplevet, hvor vigtigt det er, at DSR har et klart billede af sygeplejerskernes hverdag – både når det handler om faglighed, arbejdsvilkår og løn. Jeg genopstiller, fordi jeg vil være med til at sikre, at sygeplejerskernes stemme bliver hørt, og at vi i fællesskab sætter retningen for vores fagforening.

Fagligheden er et af de områder, vi som sygeplejersker skal blive bedre til at sætte ord på. Vi har et stort ansvar – hver eneste dag. Sygeplejen er kompleks, og hver gren har sine egne specialiserede kompetencer. Det skal anerkendes – også økonomisk. Det handler ikke kun om retfærdighed – det handler om at fastholde og udvikle dygtige sygeplejersker i vores fag.

Arbejdsvilkår og psykisk arbejdsmiljø – det hænger uløseligt sammen. Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at kunne yde god sygepleje. DSR skal insistere på, at arbejdsgiverne tager deres ansvar alvorligt, og vi skal værne om de sygeplejersker, der har modet til at sige fra, når forholdene er under pres.