Arbejdssted Sygehus Sønderjylland, Børn og Unge
Stilling Fællestillidsrepræsentant
Evt. øvrige tillidserhverv Næstformand i FMU i SHS og suppleant i Hovedudvalget i Regionen.
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Syddanmark (opstillingskreds 3 - Syd)

Jeg har været sygeplejerske siden 2004, har været i Medicinsk Visitation og Neonatal afdeling i Sygehus Sønderjylland. Blev i Børneafdelingen valgt til TR i 2012 og i 2015 valgt til FTR.
Jeg brænder for at gøre en forskel for sygeplejersker ansat i sundhedsvæsnet. Jeg gør det ved at være i dialog og finde løsninger, og italesætte sygeplejen og sygeplejerskernes vilkår, hvor jeg kan komme til det.
Jeg er sønderjyde og lægger ikke skjul på det og er stolt af måden, der arbejdes med problemstillinger og udfordringer i det sønderjyske.
I Kredsbestyrelsen vil jeg bidrage med min mangeårig erfaring og arbejde for at styrke bl.a.: faglighed, gode rammer for arbejdet som sygeplejerske og et øget fokus på sygeplejens værdi i samfundet.