Arbejdssted Haderslev kommune Sundhedsplejen
Stilling Sundhedsplejerske
Evt. øvrige tillidserhverv Tillidsrepræsentant
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Syddanmark (opstillingskreds 3 - Syd)

Jeg hedder Anne og er 45 år. Siden 2006 har jeg arbejdet som sygeplejerske, først i hjemmeplejen, siden på børneafdeling og barselsafsnit.

Siden 2012 har jeg arbejdet som sundhedsplejerske i Haderslev Kommune. Jeg har været tillidsrepræsentant siden 2016 og har nu lyst til at være med i kredsbestyrelsens arbejde.

Jeg er som sundhedsplejerske vant til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende allerede fra graviditeten og vil gerne være med til at støtte op om DSR´s nye sundhedspolitiske udspil "Sygeplejersker for et sundere samfund", hvor der er fokus på at forebygge i tide. For mig at se starter det enkelte menneskes sundhed allerede i graviditeten, hvor de ufødte børn allerede har vidt forskellige vilkår. Samtidig vil jeg have fokus på hvordan sundhedsplejerskens arbejde med familier, børn og unge kan inddrages mere i kredsbestyrelsens arbejde.

For mig er det vigtigt at der forsat er mange unge der har lyst til at komme ind i faget og at arbejdsmiljøet er godt både for nye i faget og for dem der har været der i mange år.

Sundhedsvæsnet er hele tiden i udvikling og jeg vil igennem kredsbestyrelsen kunne bidrage mere til denne udvikling. Hvis jeg bliver valgt, vil jeg være lyttende og bidragende. Jeg tror på at vi kommer længst når vi er flere der står sammen.