Arbejdssted Rygmedicinsk ambulatorium. Rygcenter Syddanmark, Kolding sygehus.
Stilling Sygeplejerske
Evt. øvrige tillidserhverv Kredsbestyrelsesmedlem
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Syddanmark (opstillingskreds 2 - Nord)

Et stærkt fagfællesskab og vedholdenhed.
Jeg genopstiller til kredsbestyrelsen fordi jeg fortsat er drevet af fællesskabets stærke synergieffekt, og brænder for at skabe gode vilkår og udvikling for sygeplejersker.
Med implementering af de forestående nye sundhedsreformer er der nok at tage fat på - hvor vi som sygeplejersker står med det naturlige kliniske lederskab.
Mit engagement og erfaring ind i det fagpolitiske arbejde er opbygget gennem tidligere tillidshverv, som henholdsvis tillidsrepræsentant i en16 års periode, samt sideløbende 4 år som arbejdsmiljørepræsentant. Jeg har klinisk erfaring fra både den Kommunale hjemmepleje samt i Regionens sygehusregi.

Effektiv formidling mellem medlemmer og DSR. er et must.
Det er vigtigt at vi har en stærk sygeplejefaglig professionsidentitet med mulighed for udvikling i faget, og at vi tilbydes karriereveje samt efteruddannelse, som også skal kunne betale sig lønmæssigt.
Det skal være attraktivt og fagligt forsvarligt, at forblive i faget som nyuddannet og hele vejen frem til seniorlivet. Vi skal derfor tage afsæt i rammer og vilkår samt livsfasepolitikker på arbejdspladsen.

Jeg stiller min viden til rådighed i det fagpolitiske arbejde, og er klar til at vi står sammen og bringer de rette beslutninger ind i Kredsbestyrelsen.