Birgit Lind
Arbejdssted | Slagelse Sygehus |
Stilling | Sygeplejerske |
Evt. øvrige tillidserhverv | TR og FTR |
Rom blev ikke bygget på en dag – tilsvarende er vores kamp for at blive anerkendt for vore faglighed og kompetencer, heller ikke vundet på èn dag. Vi er dog kommet et stykke og jeg vil gerne være en del af dette arbejde fremadrettet.
Sygeplejersker skal ses, høres og inddrages.
Vi er vigtige medspillere i implementeringen af politiske beslutninger - reformer, fusion af psykiatri og somatik, dannelse af Region Øst, lokale forandringer ect.
Vores sundhedsvæsen skal være til gavn for det enkelte menneske så derfor er et entydigt fokus på behandling ikke nok - Sygepleje og omsorg skal prioriteres.
Vores faglighed og kompetencer skal inddrages i beslutninger vedrørende vores sundhedsvæsen– det gælder på alle områder,
Rammer og vilkår for vores arbejde skal forbedredes. Der skal udvises respekt for vores arbejde. Det er ikke i orden, at vi bliver mødt med - "det er et vilkår, det må man forvente, som Sygeplejerske." Nej!. Vi skal kunne forvente at kunne gå til tiden, at der tales ordentligt ect.
Solidaritet og et stærkt fællesskab, mener jeg, er en bærende kraft i det videre arbejde for at arbejds- og familieliv hænger bedre sammen, lønforbedring, mulighed for udvikling og uddannelse ect. – områder som er vigtige, for at tiltrække flere til vores fag. Sammen er vi bedst!