
Lone Gylling Ditlevsen
Arbejdssted | Aalborg Universitetshospital, kardiologisk afdeling |
Stilling | Sygeplejerske |
Evt. øvrige tillidserhverv | TR |
Jeg brænder for at styrke både vores fag og vores fællesskab. Stem på mig, hvis du ønsker en kandidat, der tør sige sin mening, deltager aktivt og arbejder for et DSR med ro og retning – så vi kan fokusere på det, der virkelig betyder noget for os sygeplejersker.
Som suppleant i kredsbestyrelsen gennem de sidste 1,5 år kender jeg arbejdet og de udfordringer, vi står overfor. Mit virke som tillidsrepræsentant giver mig samtidig et solidt indblik i hverdagen, hvor jeg dagligt møder de reelle udfordringer på arbejdspladsen.
De kommende år bliver afgørende - både med en usikker international dagsorden og nationalt med flere reformer på vej. Det er derfor nødvendigt, at DSR markerer sig tydeligt overfor arbejdsgivere og politikere, så hverken sygeplejersker eller sygeplejestuderende bliver glemt. Vi skal have en central rolle i fremtidens sundhedsvæsen, hvor der er balancer i vores liv!
Jeg vil arbejde målrettet for, at sygeplejerskers faglighed og arbejdsvilkår prioriteres, så vi sikrer gode rammer for både patienter og personale.
Med din stemme kan jeg fortsætte arbejdet for et stærkt, synligt og handlekraftigt DSR i medlemshøjde.